Christian Aage februar 2010

Født:    21.03.2009

Stambogsnr:  DK 04591/2009




Beskrivelse:
Christian Aage, vil i daglig tale blive kaldt Aage.

8 uger:
Han er en stor og dejlig hvalp, med et godt temperament.Aage vil gerne lege, gå tur i klit og skov, køre bil og i det hele taget bare være med hvor der sker noget. Leger meget gerne med andre hunde.
Han vil meget gerne gå blodspor og kaninslæb.

I Maj startede vi til hvalpetræning. Jeg træner kaninslæb med Aage. Blodspor trænes der også, det står Bent for.

4 mdr :
Aage vejer nu 7 kg, en dejlig fast gut. Han er utrolig glad, halen den kører konstant på ham.Han er meget legesyg, lærevillig, nysgerrig, sjov, fræk og så er han bare så nem.
Når vi er ved stranden eller ved en sø, elsker han at bade. Kaster vi apporten ud i vandet henter han den.Han er glad for at træne lydighed. Der møder han to af sine søskende. De elsker når der er frikvarter, så kan de "pøle" med hinanden. Bent har lavet et springbræt, så vi øver i haven. Han er rigtig glad for at træne. 
Kaninslæb, der går han nu 800 meter slæb. 
Blodspor,  der går han 3 timers 400 meter schweiss spor.


6 mdr:
Så er jeg blevet et halvt år. jeg er jo den dejligste og nemmeste hund :0).Jeg elsker at undersøge og udfordre verden.I uge 35 starter jeg på lydighedhold i DKK klI.Det skal nok blive spændende.
Der er blevet købt tunnel og hjul så vi øver også lidt agility, det er bare sjovt.
Jeg har tabt alle mine tænder.


8 mdr.

Tiden den flyver. Ja det gør Aage også ind i mellem. Når vi går tur så hopper han som en gazelle, ja nogle gange så ser det faktisk ud som han lige flyver hen over jorden ;0). Han er så glad en hund, så lærevillig, så opmærksom og bare så tilpas. Han er virkelig en mor hund, men det gør nu ingenting. Han er super god til at lege med Ivan, de er rigtig glad for hinanden. Mor Selma syntes han er for meget engang i mellem, og så syntes hun, han tager så meget opmærksomhed ;0)

Aage skulle til prøve ved Ruhårsklubbens schweissprøve i Dronninglund den 30.august. Der var tilmeldt 59 hunde. Desværre blev en dommer syg, og vi måtte vente 14 dage.

Fredag den 12. september om aften, blev vi ringet op af prøvelederen. Desværre var dommeren ”strandet” på Malta og kom ikke hjem til lørdagen. Ja, så måtte vi jo vente en uge mere ;0).

Endelig blev det søndag, og jeg havde sommerfugle i maven, på Bents vegne. Det er jo Bent der går schweiss med Aage. Mødetid var kl. 9, Bent og Aage kørte så de var der i god tid. Kl. 8.45 ringede Bent til mig, og ja jeg tænkte nej nej nu ikke noget igen. Jo jo, han havde fået en sms i går eftermiddags, mødetid var rykket frem til kl. 9.45, han havde bare ikke lige set beskeden :0)

Omkring kl. 11.30 ringede Bent igen, denne gang med en dejlig nyhed, Aage havde gået et  rigtig godt spor.

Vel hjemme om eftermiddagen med et dejligt bevis på en 1.pr, og et bedømmelsesskema hvor højeste karakter er fem, Aage fik et firtal som var i tempo. Dagens mindste hund og dagens hurtigste ;0) Aage bliver 7 mdr. i morgen den 21.september.

I Hjørring har han d. 24-10 været til sin første lokalkonkurrence, i lydighed. Aage blev meldt til i DKK KL I, som han kun har trænet 7 uge på. Han var den yngste, ud af seks deltager. Vi undlod at taget spring, da han kun er 8. mdr. Der er fællesdæk, hvor man dækker hunden af og går 15 meter fra den. Det havde vi nu ikke prøve anden en enkel gang, så jeg var ikke så optimistisk, men hvem var tilbage, det var Aage, resten havde forladt deres plads ;0) han sad op da halvdelen af tiden var gået, men hvor var vi stolte og kunne da ikke lade være med at grine. Aage fik en flot 3.pr og en lille pokal.

 

 

10mdr.

 

Ja, så er jeg blevet 10mdr. Jeg har fejret min første jul, det var da noget jeg syntes meget om. Hold da op ekstra guffer og gaver. Jeg har også oplevet min første sne. Det er simpel hen det bedste jeg ved. Skønt at gå i klitten eller skoven og så styrte rundt i sneen. Det bedste er, når vi invitere flere hundevenner med JUHU hvor det går. Det eneste jeg syntes er lidt trælst, det er jeg får så skrækkelig mange isklumper på mig, og så skal jeg jo i håndvasken og skylles.

Jeg vil, hvis jeg kan, gerne være ude hele dagen. Jeg leger meget med Ivan, han er min bedste ven. Arnold er ofte i dagpleje her, men han syntes hvis jeg er en træls lillebroder. Åhe, jeg er bare så fuld af sjov ;0).

Vi går stadig til lydighed, der trænes i klasse I, håber at komme til prøve til sommer. Spor gør vi ikke så meget i, lige i denne kolde tid.

Aage har været på skue i Thisted, fik excellent og blev 3. bedste juniorhund.

Vi har lige haft Aage på vægten den siger 8,8 kg. ;0)) han elsker mad.

 

1 år

HURRA , Aage er nu 1 år. Der er godt nok lidt mere sne i dag, i forhold til da han kom til verden. Det er næsten ikke til at forstå der er gået et år.
Aage og Ivan er stadig bedste venner, de kan lege sammen en hel dag :0)
Lige meget hvordan vejret er så vil Aage ud, og gerne i flere timer. Denne vinter har indeholdt en masse sne....det er lige noget Aage kan lide. Vi har gået mange ture, men træning af lydighed og spor er indstillet til der kommer forår. Vi leger også meget med spil og træner små øvelser. Ringtræning er vi startet på, da vi forventer at komme på en eller flere udstillinger i 2010.
Aage har været på skue i Nykøbing Mors, fik Verry Good.

Christian Aage 9 uger gammel.